Bilimport vs. finanskrisen?
En del af de henvendelser vi får fra folk, drejer sig langt hen af vejen om, hvor vidt det kan betale sig at importere biler for tiden.

Svaret er som regel delt op i 2 dele, og første del er: Det kommer an på den enkelte sag, da vi altid er nødt til at se på den enkelte sag/bil og lave beregninger ud fra det enkelte scenario. Ikke alle ønsker det samme, selv om bilerne umiddelbart er den samme model.

Anden del, er så tvivlen i forhold til, om finanskrisens fald i brugtpriserne her hjemme også er slået igennem i forhold til afgiften, og ja det må man klart sige at den er. Lige som indkøbsprisen også er faldet i udlandet og ikke kun her hjemme. Men igen, der skal ses på den enkelte sag, for der er stadig tilfælde hvor import ikke er sagen, men oftest kan der skrues ganske fornuftige handler sammen og det er netop det vi synes er så sjovt og givende, at vi gider bliver ved med at hjælpe folk i den her verden.

Økonomi:
Økonomien ved bilimport kan være lidt uigennemskuelig, derfor har vi her opstillet et eksempel på hvordan det kan se ud.

Eksempel fra 2006 :
Alfa Romeo Alfa 147 GTA 3.2 V6 24V, årgang 2003, 250Hk, 59.900km. Sælgers pris 15990€

Estimerede udgifter (grundlag for beregning af forudbetalingen)
Tog/fly billet (vi vælger altid den billigste/hurtigste løsning) – 713 DKr
Nummerplader –  834 DKr
Benzin (estimeret på baggrund af oplysninger på modellen) – 600 Dkr
Bilens pris – 15990€ – 121.231 DKr
Gebyr til Autohenter – 7.500 DKr

Forudbetalt til Autohenter.dk = 130.878 DKr

Reelle udgifter:
Tog til Tyskland = 713 DKr
Nummerplader 834 DKr
Benzin ifølge regning 495 Dkr
Bilen til 15300€ = 116.000 DKr
Gebyr til Autohenter.dk = 7.500 DKr
Prisforhandlingsbonus = (15.990-15.300)/2=345€ = 7,5795*345 = 2615 DKr

Totale udgifter = 129.157 DKr

Slutafregning = 130.878-129.157 = 1.721 DKr retur til kunden.

Vi hjalp også kunden her med beregning af den potentielle afgift ved toldsyn.
Vores beregning var 196.000 Dkr – den faktiske afgift blev 192.450 Dkr.

Klargøring til syn afhænger jo af den bil man har valgt, så det er umuligt for os at vide. Men generelt er der ikke ret meget der skal laves på bilerne. Vi anbefaler dog altid, at få lavet et serviceeftersyn, så man er sikker på olie, vand og for eksempel at tandrem er skiftet.

Denne bil står køber i 129.157 + 192.450 = 321.607,-
En tilsvarende model købt i Danmark ville i 2006 have kostet køber ca. 350.000 DKr. Dvs. en besparelse på ca 30.000 DKr.

Penge sparet = Penge tjent! Og endnu en glad kunde er i hus!

Alfa 147 GTA indvendigt



 

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-Mail