Heldigvis, så melder kunderne gerne tilbage om deres oplevelse, både med Autohenter.dk, men også om deres nye biler, efter vi har afleveret dem til de nye glade ejere.

Nævnt i artikel i Bil Magasinet nummer 276

I 2012 importerede vi en Lotus Elise S1 til en af vores kunder (Allan), og i Bil Magasinet 276 (side 80-83) er der så en 4-siders artikel om bilen. Det føles jo faktisk meget dejligt at læse at Allan har været glad for bilen, og at den bare har kørt helt fejlfrit i de to år han nåede at eje den.

Autohenter.dk har været med i DR’s Rabatten

Efter flere ugers “pres”, fra en af journalisterne på DR’s Rabatten, gav vi op og deltog i programmet hvor de gerne ville fortælle noget omkring import af biler. Dette på trods af, at jeg hader kameraer, hvilket man også tydeligt kan se i klippet. Bortset fra det, så viser klippet ikke helt det slid, jeg føler at de 3 timer lange optagelser var.

Dog vil jeg gerne slå et slag for, at man ikke alene fokuserer på det økonomiske aspekt, men gør som mange af vores kunder, og kigger på de andre store fordele der er ved bilimport, nemlig et generelt høje udstyrsniveau i bilerne, færre kørte kilometer og i de fleste tilfælde en meget høj stand på bilerne.

Klippet kan desværre ikke længere ses på DR/Rabatten’s hjemmeside, så vi har lagt det op på Youtube i stedet.




  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-Mail